Klubløb LMP24 Brushless lidt ananas i egen juice

Skrevet af Jens Otto Frederiksen 20. november 2025

Onsdag d. 19/11 var der igen brushless ræs på programmet. Der var 5 tilmeldt, en mere end sidst. John Christensen måtte melde fra i sidste øjeblik. Der blev aftalt at køre med 2 og 3 mænd i løbet.

I første gruppe var deltagerne Allan Andersen, Poul Christiansen og Thomas Olsen. Sidste mand havde ikke rigtig kørt med sin bil, og det var hans første løb med brushless. Der blev kørt mega stærkt og der var ikke de helt store sammenstød, eller personlige fejl. Tiderne lå for de første to på ca. 5.1 sek. Thomas var ca. 2/10 langsommere. Allan og Poul kæmpede i de første heats om fronten. Der var ikke langt mellem dem. Efter 3 stints første Poul med 1 omgang. Men spor 6 blev dyr for ham, han tabte flere omgange i det spor. Så var vejen fri for Allan, der virkelig kørte stærk. Han kom ned under 5 sek. på spor 4.
3 omgange var der mellem Allan og Poul, da de 3×6 min. var kørt.

I gruppe 2 var Jens Otto Frederiksen og Peter Rasmussen deltagerene, og igen blev der kæmpet om hver cm på banen. Efter først stint var afstanden ganske få meter. Jens Otto var i spidsen. Efter stint nr. 2 var det Peter, der var et stort mulehår foran. Efter 3. stint var Frederiksen i front. Spor 6 og Peter havde det ikke godt sammen. Flere fejl gjorde at Peter kom 3 omgange bagud. På 4 af sporene var Jens Otto hurtigst. Afstanden var 2 omgange til Jens Otto’s fordel efter de 6×3 min. Hurtigst tid var 4,875 sat af Frederiksen.

Igen viste klassen stor jævnbyrdighed og flot fight om placeringerne. Da det er mig, der har introduceret brushless i klubben, er det nok for meget ananas i egen juice, at skrive at klassen er blevet en succes. Aldrig er der blevet så stærkt på banen og med meget lille afstand mellem kørerne.

LMP24 afd. 2 d. 5/11-2025 sammen med OMR

Af Jens Otto Frederiksen

Så blev anden afdeling af vores klubmesterskab for LMP24 klassen d. 5. november 2025. Odense Mini Racing Klub – OMR var inviteret med, og der mødte 2 kørere op. Jørgen Erik Jørgensen og Klaus Godtfredsen har tidligere kørt på banen, så der skulle ikke de helt store ændringer på bilerne for at de kunne være med.

Der var i alt 10 kørere til start, det betød 5 mand i hvert heat. Der blev kørt kvalifikation på 1 min. På bane 4. Der var ca. 1/10 sek. forskel mellem kørere ned gennem rækken. Hurtigst af alle var Jens Otto Frederiksen (5.373) foran Peter Rasmussen (5.429). Hurtigste mand til B-heatet var Frank Andersen(5.876).

Kort beskrevet så var der lagt op til meget tæt ræs. Der skulle køres en runde, så der var ikke plads til uheld/defekt på bilen.
http://rro.dk/LiveTiming/Kvalifikation00152_R1.htm

I B-heatet viste det sig hurtig at Thomas Olsen var godt kørende, og han lagde sig hurtigt i spidsen, men bag ham, blev der kørt meget tæt, og indtil sidste gennemkørsel kunne alle blive nr. 2 efter Olsen. Klaus Bo Jensen var med helt fremme, men mistede farten til sidst. http://rro.dk/LiveTiming/Stats00153_RD_H1.htm

Der blev kørt stærkt og påsætterne havde en “rimeligt” stille dag. Der er var også få track calls.

I heat 2 var det meget tæt kamp om spidsen mellem Peter Rasmussen og Jens Otto Frederiksen. De havde stort set ingen afkørsler, og tempoet var sat i vejret. Frederiksen startede på spor 1 og Peter på Spor 2. Efter de første 3 min. Var Peter foran med et par meter. Bag dem var der en omgang ned til Finn Schunck og Klaus Godtfredsen.

I næste runde kunne Jens Otto køre sig på 1.pladsen med Peter nogle få meter efter. Finn og Klaus udkæmpede deres egen kamp og først sidst i løbet kunne Klaus overtage 3.pladsen. Før sidste gennemkørsels førte Frederiksen kun med få meter foran Peter. Der var lagt op til et meget spændende sidste heat med nerver og adrenalinen på et meget højt niveau. Der var ikke plads til afkørsler, men Frederiksen havde spor 3, og han skruede op for temporet. Han kørte 32 omgange på spor 3.
http://rro.dk/LiveTiming/Stats00153_RD_H2.htm

Det blev besluttet at samarbejdet mellem de to klubber skal et niveau op. Således at der køres et LMP24 løb onsdag d. 3/12 på banen hos OMR på Risingskolen.

Der var hyggelig samvær efter racet, hvor der blev snakket på kryds og tværs om slotcar racing,